En helt uoverskuelig mængde opgaver

Da Dansk Kabel TV, som er en del af TDC, blev valgt til at servicere TDC’s Home Trio kunder, var det en uoverskuelig planlægningsopgave, som Driftschef Søren Wallin stod over for.

Udfordringen var bl.a. at nå 25.000 årlige opgaver, som skulle udføres på forskellige adresser, i aftalte tidsrum og af teknikere med de rigtige kvalifikationer.

”Et meget stort, kompliceret og ikke særlig overskueligt Excel-ark” husker Søren Wallin.

En test var overbevisende

Driftschefen gik på udkig efter et nøglefærdigt system, som kunne hjælpe med at planlægge så alle opgaver udføres til tiden og af teknikere med de nødvendige kompetencer samtidig med at køretid, kilometerforbrug og overarbejde reduceres mest muligt.

Søren Wallin blev opmærksom på Pro-Sat Planner, som  via Excel kan fodres med de opgaver og montørbesøg der skal planlægges. ”Jeg fik lov at teste løsningen og kunne hurtigt se, at Pro-Sat Planner som standard kunne opfylde de fleste af mine ønsker og krav” fortæller Søren Wallin.

Om Pro-Sat Planner

Pro-Sat Planner, der er udviklet i et samarbejde mellem Pro-Sat og Rapidis, er en webbaseret planlægningsløsning til servicevirksomheder og transportvirksomheder.

Med dit eget login kan du gøre dine biler og medarbejdere aktive/inaktive, regulere deres arbejdstid, kvalifikationer mv. og  med et simpelt upload af dagens opgaver fra et Excelark har du efter få minutter færdige og ruteoptimerede kørelister.

Driftschef Søren Wallin, Dansk Kabel TV fortæller:

»På få minutter laver jeg hver dag ruteoptimerede opgavelister til vores 30 teknikere.

Jeg ved at vi når det vi har lovet og ikke mindst at vi producerer vores servicebesøg med så få omkostninger som muligt. …«

Klik her og hent artiklen som PDF